Follow me on bloglovin

Follow on Bloglovin

onsdag den 28. oktober 2015

Kids Month 2015: Børnestrik - Pilotlue


Der er babyboom i familien og omgangskredsen, så jeg synes ikke, at jeg laver andet end barselsgaver for tiden. Der er en overvægt af drenge, hvilket de som følger bloggen ved er lidt af en udfordring for mig, som jo er mest vant til pigestrik. 

tirsdag den 27. oktober 2015

Sweater Weather


Sweater Weather sagde min nabo fra Boston i dag, og det er det ved at være her i Nepal. Ikke rigtig koldt endnu, og solen varmer godt i løbet af dagen, men morgenerne og aftenerne begynder at være lidt kølige.

søndag den 25. oktober 2015

Lille snoningssweater fra "Strikkede Babydrømme"


Vi er på ferie og har nået at dække Bali, Legoland Malaysia og Singapore på knap to uger. Det hele har været i børnenes tegn, og de har haft en fest. Jeg har desværre været syg en stor del af tiden, endda i en sådan grad, at vi ikke kunne flyve hjem i fredags som planlagt. Men nu ser det ud til at vi får lov at flyve hjem til Nepal i morgen, og det glæder vi os til. Jeg nupper lige en uge mere med antibiotika, men jeg kan i det mindste sove i min egen seng snart:-)

Nå, men det skal jo handle om strik. Det har der selvsagt ikke været meget af, men jeg er dog blevet færdig med en lille barselsgave til en veninde, som venter sig til november. Kønnet kender vi ikke, så det skulle helst være noget, som kunne fungere for både en dreng og en pige.

onsdag den 7. oktober 2015

Kids Month 2015: Teststrik af Ellemgenser


Tiden suser afsted, og der er voldsomme forandringer i sigte på mit arbejde. Det fylder meget, og jeg har været helt færdig, når jeg kommer hjem og har fået puttet børnene. Nu ser jeg frem til en ferie lige om hjørnet. Hvis alt går vel suser vi mod Bali og Singapore på fredag, og det er tiltrængt med familietid og hygge.

Men inden da har jeg kæmpet med at holde mig vågen om aftenen, så jeg kunne strikke denne skønne Ellemgenser færdig. Og så kan jeg også komme i gang med blogtemaet for oktober, Kids Month 2015 - det kan du læse mere om hos Lise lige her.