Follow me on bloglovin

Follow on Bloglovin

fredag den 25. september 2015

TA DAAAAAA - Marygenser til mig selv!!!


Her er stille inde, jeg ved det, men jeg har haft travlt på arbejdet. I sidste weekend havde jeg fornøjelsen af at trekke i Lamjung provinsen med Kronprinsen og Røde Kors. Det var en hård, men fantastisk tur, der både indebar dehydrering, farverige velkomster i landsbyerne, teltlejr og badning i floden. Det er nok de færreste, som får mulighed for at opleve vores kommende konge i sådanne omgivelser, så den tur vil jeg altid huske:-)

Nå, men nu til strikning. Navnet på mit netop færdige projekt er egentlig ret royalt - Marygenser. Opskriften er lavet af den norske strikdesigner, Marianne J. Bjerkman. Jeg har købt opskriften på Ravelry (lige her), og den er SÅ nem at gå til. Jeg har ingen udfordringer haft med opskriften overhovedet, så det viser, hvor enkel og godt skrevet den er.

torsdag den 3. september 2015

Havskumtop - gratis opskrift på nettet




Så blev mit første september TA DA projekt færdigt. Jeg har over de sidste par måneder set det fineste mønster på Instagram (bl.a. hos den dygtige @strikdigglad) og blev helt overrasket, da det viste sig, at opskriften faktisk findes gratis på nettet. 

onsdag den 2. september 2015

To-Do / Ta-Da September



Flere krea-bloggere har på det seneste skrevet om stilheden blandt de kreative blogs, altså, at de fylder meget mindre end f.eks. blogs om børn, mødre, kendisser (læs f.eks. hos Belladotte her).

Derfor er der sat gang i en lille leg, der skal få krea-bloggerne til tasterne i september, og jeg har valgt at lege med (læse mere om legen her). Det går kort sagt ud på at lave en liste over de projekter, som man vil nå i september og så blogge om dem, når de er færdige: Ta da!

Billedet viser de ting, som jeg blev færdig med eller arbejdede på i august. Det blev ikke til så meget, da måneden gik med at komme i omdrejninger med arbejde, skole, osv efter en dejlig lang sommerferie. Jeg håber dog, at jeg efter september kan fremvise et billede med følgende færdige projekter:


  • en sweater til mig selv! Det gør mig helt nervøs at skrive denne på listen, da jeg jo aldrig har strikket noget større end huer og sokker til mig selv, og jeg er nok lidt i tvivl om jeg kan nå det, men for at lægge maksimalt pres på mig selv, så tager jeg den med;-)
  • havskumtoppe til pigerne,
  • faunajakke til Olivia.

Jeg har gang i flere projekter, men det bliver vist allerede en udfordring at nå de her ting, ikke mindst ego-strikken! Håber på masser af TA-DAAA indlæg i September.

The photo shows the things I finished or worked on in August. It wasn't much as the month was focused on getting back in gear after a long and wonderful summer holiday. For September I am planning to knit a sweater for myself, which is a major thing since I've never knitted anything bigger than hats or socks for myself. On my list are also a few projects for my girls, but let's see how far I get :-)