Follow me on bloglovin

Follow on Bloglovin

søndag den 26. juli 2015

Valentine


Som I nok har bemærket, er jeg ret begejstret for opskrifterne fra norske Paelas og har efterhånden strikket mig igennem mange af dem. Nu har jeg så også prøvet kræfter med mønsteret, Valentine, som er en ret enkel sweater med V-udskæring både foran og bagpå (mønsteret kan købes her). 

lørdag den 25. juli 2015

Mere Momo



Så fik jeg endnu en momo-cardigan færdig (se min første version her - og opskriften kan købes her). Denne version er strikket i en meget lys pink i Drops Nepal garn, hvilket er et tykt, blødt og forholdsvist billigt garn, som man hurtigt får strikket op på en pind 5. Jeg var meget fristet til at sætte røde knapper på, som på min første version, men min søde strikke-veninde overtalte mig til at prøve med orange knapper, og det er jeg meget glad for. Jeg fandt nogle fine neon-farvede knapper i Aarhus.

fredag den 17. juli 2015

Linnea - Cardigan med snoninger

Jeg har endelig fået strikket den fine cardigan med snoninger fra Rasmilla. Opskriften hedder Linnea og strikkes i Rasmillas Luksusgarn (både garn og opskrift kan købes her - hvis du køber garnet, får du opskriften med gratis). Den kan strikkes både some cardigan og som vest.

søndag den 5. juli 2015

Hindbær-strik: Floratopp fra Paelas


For et år siden strikkede jeg den skønneste Floratopp fra Paelas til Olivia (du kan købe opskriften her), og nu har jeg endelig fået lavet een til Alma (du kan se min første version i gul her). Den er selvfølgelig strikket i en af Almas yndlingsfarver, og som en veninde sagde, så minder både farven og mønsteret om hindbær, og det er jo ikke helt tosset.

torsdag den 2. juli 2015

Perleshorts


Min sommerferie er startet og det er skønt! Vi er startet i Spanien og tager derefter til Danmark i knap fire uger. Oven på de sidste par måneder er familietid og afslapning totalt balsam for sjælen! Men der bliver måske lidt stille herinde over sommeren...eller også bliver mine indlæg ultrakorte. Her får I lige et kort indlæg med anbefaling af en opskrift.