Follow me on bloglovin

Follow on Bloglovin

søndag den 11. januar 2015

Strikkede shorts til Olivia


Jeg havde taget vildt meget garn og mange strikkeopskrifter med på juleferie, men som nævnt i det tidligere indlæg, fik jeg stort set ikke strikket. De her shorts fra Drengestrik (oversat fra norsk, hvor den hedder "Den Store Guttestrikkeboka") fik jeg strikket en lille smule på, og det gik ikke helt efter planen.
Jeg havde ikke fået nok garn med, så jeg løb tør og måtte improvisere, hvilket resulterede i farveskiftet. Og så måtte jeg trævle op nogle gange, fordi buksebenene blev for små. Jeg endte med at lave færre indtagninger end i opskriften og brugte en større pind, og så kom de faktisk til at passe ok. Bogen har jeg købt hos Rasmilla her, og jeg har brugt Drops Alpaca garn. Jeg havde et enkelt nøgle, som jeg troede ville være nok, men det gik altså ikke helt. 

Olivia har taget de nye shorts i brug - i dag sammen med sin Floratopp fra Paelas (som jeg tidligere har vist på bloggen her), og Alma har også lavet en bestilling på et par shorts:-)

As mentioned in the previous post, I hardly knitted this holiday, even though I had brought lots of yarn to Singapore. The only thing I worked a little on, were these wool shorts for Olivia. I ran out of yarn, which is the explanation for the two colours and I had to unravel at the legs quite a few times, because they were too tight. But I am pretty satisfied with the result and Olivia has been wearing them a lot. 







4 kommentarer:

  1. De er blevet supersøde, og jeg kan godt lide dit farvevalg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anita. Og ja, det var mere en tilfældighed med farverne. Det var de eneste farver, som jeg havde med på ferie. Da jeg kunne se, at der ikke var nok garn, tænkte jeg længe over, om jeg ville være tilfreds med den lilla, eller om jeg ville ende med at trævle op. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt leve med og er faktisk også endt med at blive glad for kontrasten:-)

      Slet
  2. De er bare så fine. Og jeg elsker altså også stadig den top!
    Og jeg kender godt det der med at slæbe ALT for meget garn med. Men hvad nu hvis man lige fik lyst til at strikke noget nyt... Eller bare fik mere tid til strik end man troede, og derfor køb tør for garn... Ja, det sker jo sjældent, for det er ved at gå op for mig, at hverdagen ofte efterlader mere tid til strik end ferien. Efter jeg har fået børn ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man ved aldrig! Da vi var i Thailand sidste år fik jeg strikket meget mere end forventet, og så er det altså bedst at være forberedt;-)

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, så jeg kan se, at du har været forbi:-)