Follow me on bloglovin

Follow on Bloglovin

fredag den 23. januar 2015

Snowflake sweater som kjole...


Åh altså, jeg får blogget alt for lidt, men energien mangler for tiden. Dagene er travle, og aftenerne bliver brugt på at slappe af med strik og TV, når børnene er kommet i seng.

Men nu får I lige et lille indlæg op til weekenden, med det seneste jeg har strikket. Som vist i tidligere indlæg (her og her) har jeg været meget glad for det såkaldte "Snøflak" eller "Snowflake" mønster fra Paelas. På Instagram så jeg en dygtig strikker, som var i gang med sweateren i Drops Nepal. Da jeg havde en stor mængde Nepal liggende, forsøgte jeg mig med samme garn. Jeg kunne dog hurtigt se, at den nok ville blive alt for stor til Olivia. Alma foreslog så, at vi kunne strikke den som kjole. Og det er hermed gjort. Det er ikke vildt gennemtænkt, så jeg har sådan ved øjemål vurderet, hvor det ville være passende at strikke et par omgange ribstrik med en hulrække til en snor. I opskriften er sweateren med lange ærmer, men da Nepal garnet er meget tykt, tænkte jeg, at det måske ville blive for varmt, så jeg forkortede ærmerne. En anden gang vil jeg nok strikke ærmerne enten lidt kortere eller lidt længere. Almas første reaktion var, at kjolen ikke var kort nok (gud hjælpe mig, når hun bliver teenager!), men da jeg så foreslog, at vi kunne sende den til hendes kusine som fødselsdagsgave, gik hun alligevel med til at tage den på, hvilket så førte til kommentaren: "Mor, jeg elsker min nye kjole":-)

I am sorry to say that I don't seem to have enough energy to write on the blog lately. Busy days are followed by evenings relaxing with knitting and watching TV after the kids are in bed. But let me share with you my latest knitting project. As I have shown on the blog (here and here) I am crazy about the "Snowflake" pattern from Paelas. I tried knitting it with Drops Nepal yarn, which is quite thick, so I could quickly see that it would be too big for Olivia. Instead of unravelling, I decided to continue and turn it into a dress for Alma.








8 kommentarer:

  1. Ih... Hvor den lækker:) Vild med hendes forskellige ansigtsudtryk på billederne og den lækre hue hun har på:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Mette. Hun har "character" som man siger;-) huen blev strikket i efteråret og bliver brugt på skift af Alma og Olivia;-)

      Slet
  2. Jeg kan ikke huske om jeg har kommenteret tidligere, eller om jeg blot har tænkt på det. Åh, jeg har en masse kommentarer, som jeg er meget glad for at have fundet, og hygger mig med at læse. Jeg har været i Nepal tre gange, er gift med en nepaleser og vi har et, snart to, børn. Jeg kan desværre ikke strikke, men er meget misundelig på alle som kan. Jeg kan hækle og er meget glad for det, men det er slet ikke på niveau med dit strik overhovedet.
    Kommentarer i kort udgave:
    1. Har du en adresse til det sted hvor du købte alt det fine strik + garn i Patan? De garnforretninger jeg fandt havde garn til en virkelig ringe kvalitet fandt jeg ud af senere. (Men billigt var det!!) Tråden knækkede nærmest bare ved berøring.
    2. Hvordan var priserne på det sted? (Nu tænker jeg især på de færdige produkter. Fik lyst til at købe alt muligt!)
    3. Kan man godt købe garn som allerede er rullet til bolde? Da jeg købte garn i Kathmandubrugte jeg nærmest et år på at sortere det, og opgav endda noget af det, da det bare blev et kømpe rod.. Da min mand var i Nepal i oktober bad jeg ham om at tage mere garn med hjem, men denne gang kunne jeg også kun få det i den der tilstand garnet er inden bolde, hvis du forstår. Ved du i øvrigt om der er steder i København hvor man kan få det rullet? (Eller hvad det hedder..) Jeg har virkelig ikke selv fundet teknikken endnu..
    4. Hvordan er det at rejse/bo med små børn i Nepal? Jeg har ikke været der med børn endnu, men det skal jeg jo nok på et tidspunkt... Min søn er 1 år pt, og den næste forventes født om et par uger.

    SvarSlet
  3. Haha, jeg mente at det er din blog jeg er glad for at have fundet og hygger mig med at læse..ikke mine egne kommentarer. Sprang lige over nogle ord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helene, mange tak for din kommentar, og fordi du gider at læse med:-) lad mig prøve at svare på dine spørgsmå: jeg har ikke en adresse, men kan sikkert prøve at forklare dig, hvor det er, næste gang jeg har været der (sidst kørte jeg med en veninde og er ikke sikker på, at jeg nogensinde finder det igen;-)) der er ikke mange adresser i Nepal, som du sikkert ved. Garn har jeg ikke købt meget af - de sweatre som jeg har købt er strikket af garn importeret fra New Zealand. Det garn, som jeg selv strikker med, slæber jeg (eller venner og familie) med fra Danmark, jeg synes garnet herude er for groft (ihvertfald det jeg har fundet) eller indisk syntetisk og ikke så velegnet til børnestrik, som jo er det jeg gør mest i. Jeg fik en meget favorabel pris på trøjerne - ca. 1800-2000 nepali rupees. Jeg kunne se, at de blev solgt bl.a i Japan til omkring 1000 kr. Mht garn har jeg som sagt ikke købt herude, men jeg har købt garnbundter før. Dertil har jeg brugt et såkaldt krydsnøgleapparat til at rulle nøgler. Det er vildt smart!

      Slet
    2. Og så til det med at bo med små børn i Nepal: på mange måder er det jo vildt privilegeret, fordi vi har meget mere plads og meget mere hjælp end da vi boede i København, hvilket også betyder meget mere tid sammen. Jeg er udsendt fra Udenrigsministeriet, så det er jo en forholdsvist nem måde at komme til udlandet på, fordi man er hjulpet på mange måder og også får stillet bolig til rådighed. Min mand arbejder ikke herude endnu (selvom han videreudvikler sig inden for sit fag - IT, og har gang i lidt forskellige ideer), hvilket betyder at vores børn har en forælder hjemme oftest, når de kommer hjem mellem 13.30 og 14. Det er også meget kortere institutionsdage, end vi havde i Danmark med to fuldtisjobs. Børnene bliver tosprogede (med engelsk og dansk) og ja, den mindste forstår og taler også en del nepalesisk. Vi har tid sammen på en anden måde end derhjemme, fordi vi bare har hinanden (vi har selvfølgelig også fået venner herude, men det er noget andet end derhjemme på en eller anden måde), og vi oplever så meget sammen som familie. Børnene har venner fra hele verden og siger "Namaste, Didi" og Namaste, Dai" til alle de mange voksne, som omgåes dem dagligt og elsker de små lyshårede krudtugler:-). Folk er søde og elsker børn. men det er også på mange måder en udfordring. En ting er de praktiske ting: at man ikke er garanteret strøm og varmt vand (og vi er som sagt priviligerede, så hjemme hos os selv, kan vi oftest klare begge dele, omend det betyder larm fra en generator en stor del af tiden), at alt frugt og grønt skal skylles i klor eller"iodine", fordi vandet (inkl i vores haner) er så kontamineret; at man skal bekymre sig om, at børnene ikke får vand i munden, når de er i bad. Jeg er bange for, at børnene (eller min mand og jeg for den sags skyld) bliver alvorligt syge i et land med et mildest talt mangelfuldt sundhedssystem. Jeg savner at kunne gå en tur med børnene, men det er så stressende pga den sindssyge trafik, de vilde hunde og luftforureningen. Og så er der uligheden i samfundet. At skulle forklare dem hvad fattigdom er, og hvorfor børn og deres forældre står og vasker sig ude på vejen. Jeg hader klasseforskellene og kastesystemet, og det gør mig ked af det, hver gang jeg læser i avisen, om en handicappet pige, som familien har holdt indelåst i 15 år, eller en dalit-pige, som er blevet voldtaget på vej i skole, og det tror jeg aldrig, at jeg kunne leve med evigt, og slet ikke have døtre, som skulle vokse op i sådan et samfund (ihvertfald når jeg nu har valget). og så savner jeg mine venner og min familie. MEN: jeg er glad for, at vi er så heldige at få denne oplevelse sammen som familie. Nepal er (som du ved) et sindssygt smukt land med meget søde mennesker. Men det er helt klart noget andet og nogle andre og flere bekymringer, efter man har fået børn. Det blev en lang svada, og måske også lidt for negativt. Håber du kan sortere i mine tanker...de er givetvis også lidt farvede af, at jeg ligger syg i disse dage;-) og stort tillykke med den kommende familieforøgelse :-) kh Ingrid

      Slet
  4. Jeg kan virkelig godt forstå, at hun elsker sin nye kjole!!! Den er simpelthen også bare SÅ fin. Og jeg synes altså, at det er så fantastisk en oplevelse I får sammen som familie i Nepal - selvom jeg også sagtens kan forstå de lidt mere problematiske og besværlige oplevelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Katrine:-) Ja, det er virkelig også en luksus at have den mulighed og de oplevelser sammen, mens børnene er små:-)

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, så jeg kan se, at du har været forbi:-)