Follow me on bloglovin

Follow on Bloglovin

torsdag den 5. juni 2014

Quince and Co.'s Camilla mønster igen igen igen...





Her i Kathmandu ligger temperaturen nu omkring de 30 grader hver dag og aften. Det betyder, at der hverken er meget brug for eller meget interesse hos børnene for hjemmestrik. Så når man gerne vil have lidt billeder af strik "in action", må der bestikkelse til. Det virker på den store, som man altid kan bestikke med en is. Den lille, til gengæld, leger ikke med.

Derfor er det også Alma, som har fået lov at lege model for alle versionerne af mønsteret, Camilla Babe/Girl - selv versionen, som er tiltænkt en str 1 år, med en tilhørende Clover Earflap Hat fra Dover and Madden.

Jeg skrev et indlæg om Camilla mønsteret her, og jeg har sidenhen strikket to versioner mere - opskriften findes her. Mønsteret er det samme, men ærmerne er forskellige. En version er med korte ærmer med en omgang musetakker hæklet rundt. En anden version er som i opskriften, altså, med lange ærmer. Og den sidste version er med mønsterstrik på ærmerne. Den sidste var en ide jeg fik for at gøre strikning af ærmerne lidt mindre kedelig, og jeg er faktisk godt tilfreds med resultatet. Den petroleumsblå og den mørke pink er strikket med Rasmillas Tykke Yndlingsgarn, mens det sandfarvede sæt er Debbie Bliss Baby Cashmerino. Opskriften er fra Quince and Co. og findes kun på engelsk - men lad dig ikke afskrække, for det er et meget enkelt mønster for den lidt øvede strikker.

Den lille hue - Clover Earflap Hat designet af Dover and Madden - har jeg også strikket nogle gange efterhånden, og jeg har tidligere skrevet om de problemer, som jeg har haft med størrelserne. Denne version er strikket på pind 2 1/2 og efter størrelsen, 3-6 måneder, for at ramme en størrelse 12-18 måneder, og det lykkedes. Og det garn, jeg har brugt, er faktisk det garn, som bruges i opskriften. Jeg har købt opskriften her.

Jeg har egentlig fået nok af at strikke Camilla trøjen for nu, men Alma mener, at alle hendes kusiner skal have en, så der skal nok laves en mere inden sommerferien:-/

A short summary in English, which is a new feature on my blog: I have now knitted the Camilla Babe/Camilla Girl pattern from Quince and Co several times. It is a very easy pattern to follow, even for new knitters. I have changed the sleeves on all three versions: One version with short sleeves, one with long sleeves as the recipe; and one version where I have knitted the pattern on the sleeves as well. The last one is my favorite. The sand-coloured version is Debbie Bliss Baby Cashmerino yarn and the other two are knitted with the yarn, Rasmillas tykke yndlingsgarn, which is a wonderful yarn that can be purchased here. I also added a Clover Earflap Hat designed by Dover and Madden, which is a pattern I love and have knitted a few times now - but also a recipe where I have many problems on getting the sizes right. Here I have used much smaller needles than recommended in the recipe and  have followed the instruction of the size 3-6 months to get a size 12-18 months. 





















'





14 kommentarer:

  1. Du har altså også virkelig været produktiv på det model! Den er så fin og smuk!
    Og mellem os to, så tror jeg aldrig at jeg hopper på den earflap hat! Den virker en anelse for drilsk! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. hahaha, Astrid, ja, jeg har det lidt på samme måde med huen;-) Men samtidig er den bare så fiiiin! Jeg har den lige nu på pindene med lidt forskelligt restegarn, men det passer ikke helt sammen, synes jeg, så nu har jeg kastet den over i et hjørne. Det kan være jeg vender tilbage til den igen. Og ja, jeg er gået helt amok i det her Camilla mønster, især fordi det er den fineste kombi af smukt og NEMT! Må dog sige, at nu gad jeg godt have en pause fra det, men jeg har altså, som Alma fremhævede, en enkelt niece, som er den eneste i flokken af fire børn (inkl. mine egne to), som ikke får en. Og det duer jo ikke;-) Men om en uges tid skal jeg flyve til Manila til en konference, hvilket er ensbetydende med maaaaange timer i et fly, så jeg kunne måske få den klaret på turen. Vi får se:-)

      Slet
  2. Hvor er de tre udgaver fine på hver deres måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anja:-) jeg er egentlig også meget godt tilfreds:-) det er en god opskrift!

      Slet
  3. Hvor er de bare fine! Jeg er vild med den med mønster på ærmerne. Det ser flot ud!

    Jeg håber at isen var stor ;-) for de ser noget varme ud, de trøjer, til 30 grader... :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Katrine:-) ja, du har ret, en is var vist på sin plads;-) Det er også helt klart min favorit med mønster på ærmerne. Det gør jeg nok igen, når jeg strikker den igen. kh. Ingrid

      Slet
  4. Hold da helt op, hvor er du vild. De er så flotte. Kan godt se, at du bliver nødt til at få lavet den sidste udgave til din sidste niece. Jeg syntes især, den blå er smuk, men jeg er nok også lidt skadet med to små-drenge her i husstanden ;-) Og sikke en sød model, du har hyret til photoshootet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak:-) Ja, jeg gik helt amok i det mønster....og nu er den sidste (i laaang tid) også kommet på pindene til den sidste pige i flokken;-) Den blå er også helt klart min favorit. Ville ønske, at Alma ville gå mere i blåt, men hun har nu kastet sin kærlighed over lyserød og lille:-/ For et år siden var blå hendes yndlingsfarve...times change, suk. kh. Ingrid

      Slet
  5. Hvor er de fine. Jeg er ild med ærmerne på den blå :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Pia. Ja, det er også min favoritversion:-)

      Slet
  6. Hold da op - det er vildt at du har strikket den flere gange, men den er også smuk! Det er et flot mønster!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gik lidt over gevind med det her mønster - fire er det blevet til:-0 Men ja, jeg er rigtig glad for mønsteret, og så er den temmelig hurtigt strikket:-)

      Slet
  7. De trøjer er så fine med det smukke mønster. Du fortæller, at opskriften er på bloggen, men hvor ? Tak. Mvh Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Hanne. De har vist ændret deres hjemmeside, så linket er blevet forældet. Det her link skulle virke: http://quinceandco.com/collections/baby-kid/products/camilla-girl

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, så jeg kan se, at du har været forbi:-)