Follow me on bloglovin

Follow on Bloglovin

torsdag den 19. juni 2014

Børn og bjergluft...



Efter en meget travl måned, hvor jeg har været på feltbesøg med arbejde nogle gange, tog vi for et par uger siden en lang weekend og rejste op i bjergene med børnene. Når man bor i Kathmandu, hvor luftforureningen desværre er ret slem, er det dejligt at komme ud i den tynde og rene luft. Vi fløj til Pokhara og kørte med en gammel Landrover op i bjergene til et hotel, som hedder Tiger Mountain Lodge.

Når man bor et sted som Nepal, må man nogle gange sluge, at sikkerhed i trafikken ikke lever op til det man ønsker og kender. I Kathmandu sidder ungerne altid i autostole, da vi havde stolene med fra Danmark og har vores egen bil. Men når man rejser rundt herude, er det ikke til at opdrive den slags sikkerhedsforanstaltninger. Og så må jeg bare sidde på bagsædet med hjertet i halsen og to ikke-fastspændte børn, som synes det er herligt at sidde frit og kramme hinanden;-) Bumleturen på ikke-asfalterede veje fik dog sidst begge piger til at falde i søvn.



Tiger Mountain Pokhara Lodge ligger i den dyre ende her i Nepal, og selvom det var et dejligt hotel med god mad og service synes jeg måske prisen stadig er noget i overkanten. Men vi havde nogle skønne dage med guidede vandreture og oplevelser i bjergene og igennem de bittesmå landsbyer, som ligger på bjergskråningerne. Afslappende var det måske ikke helt, men det er lidt betingelserne, når man har små børn med til steder, hvor risikoen for at falde MEGET langt ned er overalt. Og hotellet er ikke et børnevenligt sted (i modsætning til vores sidste ferie til Thailand, som jeg skrev om her), men da både Olivia og Alma efterhånden er vant til at rejse rundt, finder de hurtigt ud af at lege med de ting, som der nu er. De fandt hurtigt ud af at lege med blomsterne og et skakspil, som blev brugt flittigt hver dag. Og en pool er jo altid til stor glæde. Det var desværre ikke det bedste tidspunkt vejrmæssigt i forhold til udsigt over sneklædte Himalaya-bjerge, så det må vi have til gode til en anden gang.

A few weeks back we took the kids on a long weekend in the mountains. We stayed at the Tiger Mountain Pokhara Lodge, which is a high-end hotel here in Nepal. It was very nice with good food and service, but I do find that the price was a bit too much for what it offered. However, we had a great time trekking with the girls and enjoying the views and time together far away from modern amenities like TV and rooms full of toys:-)















10 kommentarer:

  1. Wauw, nogle helt fantastiske billeder - elsker især det første, det er bare perfekt stilbillede af en fredelig hyggestund :-)
    Det lyder som en dejlig ferie - børn og pools går altid hånd i hånd.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også en dejlig tur:-) Så kan man sidde og drømme om det, når man sidder i kedelig lufthavnstransfer;-) kh. INgrid

      Slet
  2. Som Anne, så elsker jeg også det første billede af dig sammen med dine to piger.
    Det er i det hele taget nogle skønne billeder, som du deler <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anja. Jeg kan huske, at Mette (aka Farmorfabrikken) skrev, da jeg startede bloggen, at det jo er en fin måde at holde dagbog fra vores tid herude, og det er faktisk meget rigtigt. Derfor prøver jeg at lade bloggen være lidt en blanding af strik og rejser med familien herude:-)

      Slet
  3. Det lyder så fantastisk. Så fedt at i gør det! Tager rundt i verden. Jeg drømmer om at slæbe hele familien med til Thailand eller Laos. Min mand er ikke helt overbevist. Jeg håber han kan overtales. Snart.
    Sikke skønne billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, Katrine, du må få ham overbevist. Selvom det nogle gange er hårdt og besværligt, så får man altså også virkelig meget igen, synes jeg. Selvom børnene er så små, at det nok vil være begrænset, hvad de kan huske, når vi engang flytter til dk igen, så tror jeg altid, at de vil kunne huske dybt inde, hvordan vi fire var på eventyr sammen på en helt speciel måde:-)

      Slet
  4. Det lyder fantastisk spændende og jeg beundrer dit mod for at tage ud og opleve verden med din familie. Rigtig smukke stemningsfulde billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Christina. Ja, jeg tror heller ikke vi kommer til at fortryde det...selvom det nogle gange er lidt hårdt at være så langt væk hjemmefra og at bo i et af verdens fattigste lande med så små børn.

      Slet
  5. Sikke nogle skønne skønne billeder :) og spændende med jeres rejseoplevelser.
    Jeg ville nok også synke en ekstra gang, hvis jeg have så små børn som dine, som ikke var spændt fast i en bil. Men det går jo nok ♡ det skal det jo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Liv, og dejligt du kigger med:-) Og ja, vi må nogle gange sluge nogle kameler, hvis vi vil være eventyrere;-) Så sidder jeg og klamrer børnene til mig og tænker på, at vi jo også kunne blive ramt af en hensynsløs bilist i København på vej over gaden for grønt lys.

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, så jeg kan se, at du har været forbi:-)